tirsdag den 13. december 2011

Julebanner, julemarked og Rasmus´s LO

Jeg fik lavet det i år - mit første julebanner. Jeg har på forksellige blogs set, hvordan de kunne se ud og nu blev mit altså færdigt. Jeg startede med at skære skabelonen efter Skaga Scrap og nu hænger den på min væg.


Ellers har jeg brugt meget tid på at få lavet julekort og andre ting til årets julemarked i bl.a. Det grønlandske Hus i København. Det var rigtigt hyggeligt og der var bare så meget forskelligt grønlandsk håndværk og ikke mindst strik.
Tidligere på året bestemte jeg, at jeg ville tage billeder af alle mine julekort - det begyndte godt, men jeg fik desværre ikke taget af dem, jeg lavede den sidste måned. Nogle af juleæskerne, fik jeg dog taget et billede af.




Det sidste der kommer her på bloggen i dag er et LO, som Rasmus (vores barnebarn) har lavet. Han er vokset op med at moster Inge-Britt og nu også mormor laver LO og han syntes også, at det er spændende. Han er meget bevidst om, hvad han vil have på sit LO. Man kan godt foreslå noget, men det er helt ham selv, der bestemmer, hvad der skal på. Billedet er fra vores tur til Kronborg i sommers.


Lige nu er jeg igang med den sidste udfordring, som Inge-britt og jeg har sammen og jeg håber, at den kommer på bloggen en af de nærmeste dage. Fortsat god december måned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar