mandag den 30. januar 2012

Udfordring - Synsbedrag

Så blev den næste udfordring klar til at komme på bloggen.
Da vi for ca et år siden kom hjem efter en tur i byen, opdagede vi lidt mos på taget og da vi kikkede bedre efter, viste det sig, at der faktisk også var svampe i mossen. Bjørn gjorde klar til at fotografere dem, men det var noget vanskeligt. De blev derfor forsigtigt pillet ned og anbragt på vores fuglebad og så med makrofotografering blev det til nogle af de billeder, som jeg har valgt til mit LO denne gang.








 På de små billeder kan du se, hvordan fotogtaferingen foregik. Svampene var ikke mere end mellem 1 og 1½ cim store.





I morgen er det tirsdag og så  komme de "scrappe" piger igen - jeg glæder mig rigtig meget. Det bliver spændende at se, hvad der bliver produceret..
Jeg får lavet nogle kort i denne tid. Inge-Britts silhouette bor lige nu hos mig og jeg har fået den til at virke, så nu er det bare mig, der skal finde de skabeloner, der skal til, men jeg kan se, at der er rigtig meget at vælge i mellem.


onsdag den 25. januar 2012

De scrappe piger


Det var mandag sidst på eftermiddagen og jeg var ved at dække bordet - ikke med kopper til kaffe og kage men til SCRAP. I forbindelse med julemarked i kirken havde jeg en dag min big shot med og vi talte om, hvad man bl.a  kunne med sådan en til. Cindy lavede scrapbøger og kunne godt tænke sig, at vi skulle lave noget sammen en dag. Lissen var med på det og nu er det altså, at de kommer i morgen tirsdag. Jeg glæder mig helt utrolig. En ting er at sidde alene og scrappe og så være flere. Det gør jeg ellers kun, når jeg er i Hjørring eller til Skaga Scrap. Da jeg hos Inge-Britt i julen lavede vi 7 pakker med karton og matchende mønstret papir. Der kom forslag til skitser, skæreplader- og maskiner på bordet foruden alle de ting, som jeg kunne finde. Mange gange syntes jeg, at jeg ikke har så meget, men der blev alligevel noget at komme på bordet. Jeg vidste jo, at de ikke havde andet med end et billede, en saks og lim. Alt var klart da klokken var 09.00 og så var det bare om at komme igang.







Det blev en fantastisk formiddag - tre timer der bare forsvandt. De fik også mulighed for at få et par blade med hjem, som jeg havde lånt af Inge-Britt, så de kunne sidde og få inspiration til næste gang. Jeg glæder mig rigtig meget til vi skal være sammen igen på tirsdag. Kik gerne forbi, hvis du kommer til Fredensborg

torsdag den 12. januar 2012

Kong Vinter, indkøb og Pernille

Det første LO for i år er nu klar til at komme på bloggen. Oplægget til udfordringen var en skitse fra Got Sketch og så var det jo "bare" at komme i gang. Det er nu ikke altid, at det bliver så let, som det umiddelbart kan se ud. Jeg brugte da noget mere tid på den, end jeg havde forventet. Billedet er taget af Poul, da vi fejrede  jul på Langeland i 2010. Den jul, hvor Kong Vinter virkelig gjorde sit til, at der var hvid jul i Danmark det år. At det gik ud over rigtig mange, som ikke kunne komme frem til det sted de havde håbet, ja det var en anden historie.



Jeg kan godt lide at komme i forretninger der har specielle skilte med et ord på 6 bogstaver
og hvor det første er U. Jeg skulle bare have en lædersnor i Panduro forleden, men hvis I ser på de næste billeder, vil I kunne se, at der kom lidt mere med i kurven. SÅ er det bare at glæde sig over, at der var rigtig meget at spare på langt de fleste ting, som jeg fik med hjem.



Der er nok ikke nogen, der er i tvivl om, at jeg nyder at være mormor. Det at kunne bruge noget tid sammen med sine børnebørn, ja det er super dejligt.Det sidste i dag er et LO med Pernille. Poul tog billedet da vi var på besøg i Møgel Tønder. Jeg kan utrolig godt lide disse billeder. Hun ser både lidt genert ud og så alligvel med et fantastisk glimt i øjnene. Hun er bare dejllig.


Udenfor vinduerne siler regnen ned, men hvad gør det. Med den hobby vi har, ja så kan man nok klare det. Det er meget spændende at være scrapper. Det er også rigtig dejligt at få jeres kommentarer - det er en utrolig opmuntring.

mandag den 2. januar 2012

Udfordring og børnebørn

Rigtig godt nytrår - jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år og er klar til nye scrapudfordringer.
Til den sidste udfordring som Inge-Britt og jeg havde sammen var temaet ferie - der skulle bruges minimum 2 billeder og der skulle ud over mønstret karton også bruges et land/bykort.



Jeg er facineret af broer og mit LO er fra vores ferie i Norge. Vi så fantastiske store flotte ingeniørarbejder, men der der var også rigtig mange af dem, som dette LO byder på og det er nok dem, som jeg allerbedst kan lide. Billederne viser  broer, som alle stadig er i brug. Der lå en cykel ved siden af broen på det første billede, som kunne bruges indtil broen og så var det over den noget faldefærdige bro og så op over bakken for at komme helt hen til hytten. Selve vejen sluttede nogle få hunderede meter fra broen. Det er vigtigt, at vi har "broforbindelse " ellers er det svært at nå hinanden.

Jeg er i den heldige situation at både Bjørn og Poul tager mange billeder og det har de gjort gennem rigtig mange år. Det næste LO er med Øystein og Thea - et billede som udstråler - At her i mine arme kan du værte helt tryg - sov bare videre.


Det var et af de to LO´ere, der blev lavet 2. juledag. Vi var i Hjørring og der blev da også lidt tid til at scrappe. Det er vist første gang, at jeg på en dag har fået lavet to LO´er færdige. Ved Skaga scrap i oktober blev vinderen af en af konkurrencerne et LO med en kat og det var den skitse, som jeg tog udgangspunkt i. Billedet er af Pernille og Thea under deres ferie i Vietnam. Et billede med rigtig flower power.


Når jeg kikker ud af vinduet lige nu kan jeg se, at himlen er helt lyserød og det er ved at være mørkt. Lige til et billede der senere  kan scrappes.