fredag den 15. juni 2012

Rasmus LO. Skaga scrap m.m.

Det er snart rigtig længe siden, at jeg har fået lagt noget på bloggen, men det betyder absolut ikke, at der ikke er blevet produceret noget i den mellemliggende tid. Der vil derfor være mange billeder og nogle LO, så jeg håber, at du har tålmodighed til at dele mine ting.

Tirsdag og onsdag havde vi Rasmus på besøg, da han ikke var helt rask, men dog ikke mere dårlig, end at han den ene dag fik lavet et LO med billeder af ham selv ude på den nye naturlegeplads Glenten, der er i efteråret blev færdig her i Fredensborg. Rasmus syede også på sit LO og pynten som han selv valgte, er fra silhouetten. Han har lært, at der kan man finde det utroligste.



Jeg har også selv fået lavet et par LO´er. Det ene - bryllupsbilledet af Marit og Jan fra 1996 - havde jeg med til Skaga Scrap og samme sted fik jeg også gjort LO`et med Thomas og Thea færdigt. Pynten med de små bamsehoveder er bunden af en  kageform - ideen har jeg taget fra Helle Kjul. For nogen tid siden lavede jeg det med chokolade, men havde bare ikke fået det på bloggen, så det kommer også med nu.






Som du har set på min blog er jeg beyndt at scrappe med to andre piger og det var så fantastisk, at de begge gerne ville med til Skaga scrap og det blev en rigtig god oplevelse for os alle tre. De var med til Donnas workshop og fik også set Unik Scrap´s butik. De følte virkelig, at det var svært at vælge mellem de mange papirer, pynt og andet. Stemningen var rigtig god og det var også hyggeligt at hilse på scrappere - jeg har mødt tidligere og ikke mindst besøger via blogge - der ikke havde tilmeldt sig selve arrangementet, men som var forbi for at handle og snakke. Her er der lidt billeder fra dagen. Det første kunne hedde Købelystne scrappere


Dette kunne hedde Hvad skal jeg dog vælge



Her er det Donnas workshop, der er i gang


 Benediktes workshop gik ud på at lave kort med biler på som disse. Der blev brugt rigtig mange ting, som hjeg aldrig havde hørt om før, men det var spændede at prøve at lave dem.




Nu må det vist være nok for denne gang. Jeg har også en del kort, men de kommer med næste gang. Tak fordi du kikkede forbi og også tak til jer, der sender en kommentar - det er bare så hyggeligt.