søndag den 23. december 2012

Rigitg god jul


SÅ er det dagen før dagen - det er ikke til at forstå, at december måned næsten er gået. Ugen har budt på lidt forskelligt.
Det første billede viser, at Øystein er gang i juleleverpostejen, som er en af de ting, han skulle medbringen til julefrokosten. Glæder mig til at smage den - duftede den kun.


Thomas har haft nogle sygedage og de blev tilbragt hos mormor og morfar. Her viser han, hvordan man laver pirogger. De var rigtig gode.


Da jeg er julebarn, ja så er det jo hyggeligt, at der kommer nogen forbi og da vi tager til Allerød i dag, ja det blev det i går at vi hyggede med nogle af vores venner.

,

Det sidste billede er af mine hjerter på grangrene i vores lampe.


Jeg vil  ønske jer alle en rigtig god jul og tak for alle jeres kommentarer- de gør mig utrolig glad. Tak for mange ideer og svar på spørgsmål, når man nu ikke lige kunne finde ud af, hvordan  en ting skulle laves. Den inspiration I deler er guld værd.

mandag den 17. december 2012

Lidt julepynt og det sidste kort


Nu er både 2. og 3. søndag i advent gået og jeg får først nu sat lidt nyt på bloggen, men jeg siger til mig selv - bedre sent end aldrig.
I dag har vi haft besøg af nogle af vores rigtig gode venner til frokost og det blev nogle super hyggelige timer.
Denne gang vil jeg dele lidt af min julepynt med jer. Jeg er utrolig glad for at pynte op og er nok temmelig traditionsbundet af, at når en ting har hængt et ebstemt sted nogle år, ja så kan man bare ikke flytte det andre steder hen. I år har jeg dog måtte ændre lidt, da pynt ikke holder evigt og derfor er der hele tiden noget, som skal udskiftes.
Det første billede er af en af mine troldegrene. Pynten i år er blandet, men kunne også sagtens være kun med engle, fugle eller guldpynt.


Det næste billeder er af den anden troldegren - den med mine filtengle og engle fra Lillis  Glas på Bornholm.

 
Så er vi ude i entreen, hvor englekoret tager imod. Foran står en bakke med guldlysestager og krydderier som nelliker, kanel, stjerneanis og julete.



Så er vi igen over i tradtionerne. Dette ophæng er mindst 10 år gammelt og det blev lavet på  min gamle arbejdsplads Dansk Polarcenter.


I køkkenet er det igen juledufte, der er centrale. På fadet er der klementiner og små poser med forskellige duftkrydderier.


Mine skabslåger har også fået ny pynt i år. Min sille har været på arbejde med disse smukke hjerter - jeg syntes bare, at de er så flotte.


Det sidste billede er det sidste af årets julekort. Der er både musik, sne og stjerner på, så meget mere julet kan det vel næppe blive.
 

Nu er der kun en uge til juleaften og  jeg glæder mig rigtig meget. Vi skal være sammen med alle vore tre børn og deres familier hos vores ældste datter i Allerød, så der skal nok blive liv i huset. Gaverne er købt - gåsebryststeg og flæskesteg er købt, så  nu er det bare at vente og ikke mindst glæde sig. Jeg håber, at I alle får en god uge uden stres.

mandag den 3. december 2012

Julehjerter og julestjerner

Nej - jeg er ikke begyndt at blogge hver dag, men jeg manglede en bemærkning til billedet af mine julehjereter i går. Første gang jeg så den facon på et hjerte var hos Pia engang i september og jeg vidste med det samme, at den måtte jeg bare have. Jeg spurgte Pia om hvor jeg kunne købe den og jeg bestilte den samme dag. Da jeg så senere også så det hjerte hos Vivi, ja blev jeg  så glad for, at det hjerte kunne jeg også lave.


Vedr. julestjerner - ja så havde jeg også dem med som haveje har vist på bloggen. Her er et billede af nogen af dem. Resten hang på andre vægge og i terassedørene. De blev lavet ved et teamwork - jeg skar og foldede og Lissen satte dem sammen. De "gammeldags" julestjerner - ja dem får Lissen helt selv lov til at lave.



Fortsat god dag til  jer alle.

søndag den 2. december 2012

Julemarkeder

Det er første søndag i advent og jeg vil FORSØGE at blogge i alt fald hver søndag. Cecilie spurgte for nogen tid siden om, hvem der bloggede hver dag og jeg svarede jeg, at jeg ville fors´øge at gøre det hver søndag.
Lørdag morgen vågnede jeg til et fint hvidt lag sne udenfor og sikke en start på dagen. Jeg skulle for første gang have julemarked her i den andelsboligforening, hvor vi bor. Bebyggelsen er 27 år gammel og det var første gang, at der var et julemarked, så selvfølkgelig var vi - Yvonne og jeg spændte. Ville der komme nogen - ville de købe noget - ville de hygge sig. Og jeg kan kune sige, at det blev en utrolig god oplevelse. Der kom en hel del - de hyggede sig og de købte også noget. Yvonne havde en "kræmmerbod" - smykkedesigner Karen Dalsgaard kom med sine smykker - og jeg havde julekort/ og pynt -(minus flettede stjerner - det kan jeg bare ikke, men min scrapveninde Lissen KAN), diverse værtindegaver, silketørklæder og forskellige kryddersalte og chutnyer og gele. Jeg kan kun sige, at hvis alt ellers går, som jeg forventer, ja så  indbyder vi til julemarked igen næste år.

Her er Yvonnes bod

Her kommer nogle af mine ting





Ideen til disse hjerter er ikke min egen, men jeg har set den på Vivi-scraps  blog
 
 
 Det var svært at vælge mellem alle Karens smykker



I dag var Bjørn og jeg så til julemarked i Køge på bornholmerbåden. Det har jeg gerne ville i flere år, men det har bare ikke tidligere kunnet lade sig gøre. Der var rigtig mange mennersker og utrolig mange forskellige bornholmske firmaer, som var med. Jeg fik da også købt forskellige pølser, sennep og olier og så 2 engle fra Lilli glas. Det var det eneste, jeg på forhånd vidste, at jeg gerne ville have.

 
Der var rigtig mange, der fik smagt lidt af laksen


  

 
Spændende tøj manglede heller ikke

 
Og så til slut et lille blik på sen sen eftermiddagshimmel i Fredensborg
 

Jeg fik pyntet lidt op og resten må komme de kommende dage. Jeg håber at I alle får en rigtig god december måned.