lørdag den 19. januar 2013

Minialbum med mange billeder - 2. forsøg

I lørdags gjorde jeg klar til at vise mit minialbum og efter en del problemer med at finde ud af at få billederne via picassa, ja så kom det da på bloggen. Jeg slettede godt nok billederne på picassa bagefter, men det troede jeg ikke betød noget. Billederne var der også søndag morgen, inden jeg tog toget til Hjørring, som var første stop inden et møde i Oslo med afgang fra Frederikshavn sammen med to andre. Da jeg så kommer til Hjørring og Inge-Britt og jeg vil se indlægget, ja så var billederne VÆK. Jeg fattede intet, men nu prøver jeg igen. Forhåbentlig med bedre held denne gang. Har du gode råd, så må du meget gerne sende dem til mig. Jeg nåede også lige mandag eftermiddag en tur i Kontor og Papir samt en tur over hos Ørnbøls Serviceudlejning. De havde godt nok mange spændende ting og jeg fik da også noget nyt med derfra.

Hvis du endnu ikke har været inde på Vivi´s Scrap blog, så har du virkelig noget tilgode.Vivi er utrolig god til at lave minialbums og da jeg en dag fandt ud af,  at Vivi også havde lagt en tut på bloggen, ja så fik jeg lige det, jeg manglede - nemlig en fremgangsmåde til at lave et kuvertalbum. Vivi - det var en super god hjælp. Det havde jeg ikke tidligere prøvet, men ved hjælp af tutten, ja så lykkedes det. Måske ikke helt så godt med "ryggen" af albummet, men den skal måske kunne ses lidt.
Jeg valgte, at det første album skulle være med billeder fra min december måned, men det var godt nok svært at vælge hvad det nu var, jeg gerne ville have med.
Indlægget indeholder mange billeder, men jeg ville gerne vise lidt af den måde jeg lavede albummet på. Jeg prøvede at lave små indstik/tags, som kunne tages ud og at der så var noget andet nedenunder.
Så - sæt dig godt til rette og kik med.

 
 
 Min genbo Yvonne havde en "kræmmerbod" og stod for gløg og æbleskiver



 

Når den lille flap med "nøddeknækkerfen" vippes, ser du et par andre billeder nedenunder


 
Der blev også tid til en lille tur i skoven

 

Her er igen en lille flap, der kan åbnes og så er der igen et par billeder inde bag som kan trækkes ud.



 
Også her kan noget af siden åbnes og inde bag familiebilledet er der lidt fra min fødselsdag julemorgen og de andre fra senere på aftenen




 
Ingen jul uden dansen om juletræet. I år fik vi musikledsagelse, da Rasmus er begyndt at gå til guitar og det var rigtig hyggeligt med musik.


 
Ja det var mange billeder, men jeg havde lyst til at dele dem med jer. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver minialbum. Der vil komme et om min lille have - om vores tur til Barcelona og der kommer nok også flere. Jeg håber meget, at billederne bliver på bloggen denne gang.
Rigtig god weekend til jer alle. 

mandag den 7. januar 2013

Så er vi i gang med et nyt år med nye kreative muligheder. Jeg har de sidste dage været ude og handle og vil lige vise lidt af det der er kommet hjem.
JOP Hobby her i Fredensborg besøgte jeg i lørdags og jeg fik en del med hjem. Jeg manglede en ny platform til min big shot og også en embossingmåtte. Derudover fik jeg et par engelske scrapblade samt et par hollandske inspirations hæfter, så der var rigtig noget at kikke på, da jeg kom hjem. Jeg fik også lige noget nyt papir - I kan se det hele på billedet her neden under.



Jeg havde også bestilt forskellige julepapirer ved udsalget hos Panduro, og de kom også i lørdags. Som du kan se af dette billede, er der noget at gå i gang med..



Sidst men absolut ikke mindst, så har jeg bestilt en cameo. Den kommer godt nok kun i marts, men det blive spændende. Jeg har set og prøvet den hos Inge-Britt og man vil jo gerne en gang imellem - når man nu har prøvet en silhouette - lave nogle ting, der er bredere end en A4 side.
Det kunne jeg godt have brugt til disse ophæng, som jeg lavede en del af til julemarkedet. Det er desværre kun min egen, jeg har fået fotograferet. Men som du kan se, er de pyntet forskelligt på for og bagside. Så kunne man vende den, når man havde lyst. I den bebyggelse hvor vi bor, er der nemlig et "koøje" i alle yderdøre, så det var jo lige egnet til det.



Det sidste jeg vil vise er det første kort, jeg har lavet i år. Lotte på Bornholm havde fødselsdag og jeg tænkte at hun skulle have noget lidt anderledes, end hun måske tidligere har fået. Jeg havde embosset forsiden, så det stadig var til at skrive indeni. Ideen til kortet fandt jeg ved at google "embossing" og blandt rigtig mange hket forskellige kort, valgte jeg at prøve denne model.


I morgen er det scrappedag og jeg skulle gerne have de sidste sider med billeder i mit lille minnialbum klar, så det "kun" er tekster der mangler.
Fortsat god dag til jer alle.