lørdag den 19. januar 2013

Minialbum med mange billeder - 2. forsøg

I lørdags gjorde jeg klar til at vise mit minialbum og efter en del problemer med at finde ud af at få billederne via picassa, ja så kom det da på bloggen. Jeg slettede godt nok billederne på picassa bagefter, men det troede jeg ikke betød noget. Billederne var der også søndag morgen, inden jeg tog toget til Hjørring, som var første stop inden et møde i Oslo med afgang fra Frederikshavn sammen med to andre. Da jeg så kommer til Hjørring og Inge-Britt og jeg vil se indlægget, ja så var billederne VÆK. Jeg fattede intet, men nu prøver jeg igen. Forhåbentlig med bedre held denne gang. Har du gode råd, så må du meget gerne sende dem til mig. Jeg nåede også lige mandag eftermiddag en tur i Kontor og Papir samt en tur over hos Ørnbøls Serviceudlejning. De havde godt nok mange spændende ting og jeg fik da også noget nyt med derfra.

Hvis du endnu ikke har været inde på Vivi´s Scrap blog, så har du virkelig noget tilgode.Vivi er utrolig god til at lave minialbums og da jeg en dag fandt ud af,  at Vivi også havde lagt en tut på bloggen, ja så fik jeg lige det, jeg manglede - nemlig en fremgangsmåde til at lave et kuvertalbum. Vivi - det var en super god hjælp. Det havde jeg ikke tidligere prøvet, men ved hjælp af tutten, ja så lykkedes det. Måske ikke helt så godt med "ryggen" af albummet, men den skal måske kunne ses lidt.
Jeg valgte, at det første album skulle være med billeder fra min december måned, men det var godt nok svært at vælge hvad det nu var, jeg gerne ville have med.
Indlægget indeholder mange billeder, men jeg ville gerne vise lidt af den måde jeg lavede albummet på. Jeg prøvede at lave små indstik/tags, som kunne tages ud og at der så var noget andet nedenunder.
Så - sæt dig godt til rette og kik med.

 
 
 Min genbo Yvonne havde en "kræmmerbod" og stod for gløg og æbleskiver



 

Når den lille flap med "nøddeknækkerfen" vippes, ser du et par andre billeder nedenunder


 
Der blev også tid til en lille tur i skoven

 

Her er igen en lille flap, der kan åbnes og så er der igen et par billeder inde bag som kan trækkes ud.



 
Også her kan noget af siden åbnes og inde bag familiebilledet er der lidt fra min fødselsdag julemorgen og de andre fra senere på aftenen




 
Ingen jul uden dansen om juletræet. I år fik vi musikledsagelse, da Rasmus er begyndt at gå til guitar og det var rigtig hyggeligt med musik.


 
Ja det var mange billeder, men jeg havde lyst til at dele dem med jer. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver minialbum. Der vil komme et om min lille have - om vores tur til Barcelona og der kommer nok også flere. Jeg håber meget, at billederne bliver på bloggen denne gang.
Rigtig god weekend til jer alle. 

6 kommentarer:

  1. Super flott album!!
    Det ser så hyggelig ut med så mange flotte bilder :)
    God weekend!

    ♥ Inger

    SvarSlet
  2. god du fik det til at fungere - flot album

    SvarSlet
  3. Hallo Kirsten

    Wat een supermooi album is het geworden.
    Het is mooi om zelke mooie herinneringen bij elkaar in 1 album te hebben.Mooi gedaan!

    Vriendelijke groetjes,
    Janet

    SvarSlet
  4. wow super flot og lækre farvetoner du har holdt det i

    SvarSlet
  5. Wow, your album looks wonderful with all those fabulous photographs. It must have taken you ages, but it is totally worth the effort! Thanks for the comments on my blog, you wanted to know about the size of my screen card, each panel is about 10cm x 13cm, the size of the Bigz vintage cabinet die, sorry for not getting back to you sooner with the information. Hope you are having a good week. Maddy x

    SvarSlet
  6. Et superdejligt minialbum du har lavet.....

    SvarSlet