søndag den 17. marts 2013

Cameo - kort og LO

Så er den kommet - min nye cameo og den virker. Jeg har skåret den første skabelon og den blev rigtig fin. Jeg er sikker på, at den skal jeg nok blive meget glad for.

Denne gang vil jeg lige vise lidt af det jeg fik købt, da jeg var til Himmelscrap. Der var et bord, hvor man kunne lægge de ting, som man ikke selv brugte mere og jeg var rigtig heldig, men det er jeg sikker på, at du selv kan se. Jeg købte sammen med de to piger, jeg scrapper sammen med hver uge, 3 cirkelpunches, men billedet er bare blevet så dårligt, så det kommer ikke med. Papiret glæder jeg mig også til at bruge.





Pernille har haft fødselsdag og hun skulle selvfølgelig have et rigtig tøset kort, så det blev pigen ved sminkebordet.
 
Marit skulle bruge et kort, hvor konfirmanden spiller badminton, det skulle være mørk pink med sølv og hvid pynt, så dette blev resultatet. Jerg fik taget billedet inden teksten blev limet på.



Inge-Britt er kommet med den seneste LO udfordring. Der skulle bruges et stor billede i sort/hvid, hvor alle 4 børnebørn var på - min. 4 små billeder - der skulle bruges mønstret karton og bånd, der skulle flettes - titlen måtte kun være et ord og der skulle være lidt tekst. Her er så mit forslag.


Nu er det så mig, der skal komme med den næste udfordring, så jeg må i gang med at finde noget, der både udfordrer mig selv og forhåbentlig også Inge-Britt.
Udenfor skinner solen, men det er koldt og vinden er meget skarp. Jeg håber, at du får en fortsat god søndag og en rigtig god kreativ uge.

lørdag den 9. marts 2013

Himmelskrap

Det er slet ikke til at forstå, at det er en ugen siden, at Papirhimlen havde arrangeret et heldagsarrangement - nemlig Himmelskrap. Sammen med pigerne jeg scrapper med en gang om ugen, tog vi turen fra det nordsjællandske og til Svinninge. Vi tog af sted allerede fredag lige efter frokost for at have nogle ekstra timer til scraphygge i et sommerhus, vi havde fået lov at låne. Lørdag morgen var vi spændte og vi blev bestemt ikke skuffet. Sammen med 34 (tror jeg) andre, var der rigtig gang i det. Det blev snakket, scrappet og ikke mindst delt ud af ideer og inspiration. Billederne kan vise en hel del, men lyden må I  tænke jer til.




Jeg var desværre ikke så heldig med billederne - lyset fra de store vinduer snød mig, men jeg er sikker på, at I kan fornemme stemningen. Maybritt, Conni og Christina havde hver sin make-and- take og der fik vi prøvet nye ting. En super god dag.
I må alle have en rigtig god og kreativ weekend.