tirsdag den 31. december 2013

Rigtig godt nytår


Kalenderen viser helt klart, at det nu er den sidste dag i året og igen spørger jeg mig selv: Hvor er året dog blevet af - hvordan kan det gå så stærkt?? Svaret til mig selv er endnu engang - at det må være,. fordi jeg har det godt - er rask - er omgivet af personer jeg elsker og at jeg har en hobby, som giver mig utrolig meget - både på den kreative måde, men også at man har fået kontakt med andre, som jeg er kommet til at sætte rigtig stor pris på.
Julepynten er pakket ned. Englene på troldegrenen og englekoret i vinduet må de næste 11 måneder opholde sig en kasse på loftet.



Jeg syntes altid, at der bliver så tomt, når julepynten er væk.

Nu er der kun tilbage at sige tak for alle kommentarer I har sendt i året, der er gået.
Tak for mange kreative ideer, som er lagt på forskellige blogs. Det er en fantastisk hobby vi har.

RIGTIG GODT NYTÅR.

mandag den 9. december 2013

Julens engle og julemarked

En af de ting som altid er fremme hos os i december er engle. De står mange steder i stuen, men i år har nogle af dem fået en ny plads. Vi har fået skiftet et vindue i stuen og der er nu plads til at der et helt englekor i det nye vindue. Jeg er rigtig glad for dem, selvom de er gamle.
Nogle af dem er i år kommet til at stå på den kommode, som vi har ude i gangen sammen med et stort fad med lys og blandet pynt. Alle engle - der er 7 i alt - har ansigtet vendt mod døren, så gæsterne får en velkomst hilsen af englene.



De næste billeder er fra julemarkedet. Ud over mine juleting, chutneyer og kryddersalte var der smykker og tasker  og  der var mange spændende ting.

Her er det Karen der står ved sine smykker



Helle - den ene af de to piger der laver tasker - kan også det med at pynte kegler og kranse med kogler, nødder og andet

Her er noget af deres udvalg. Det spændend er jo, at man ikke møder en, der har en taske magen til, hvis man køber en af deres tasker.



Så er vi nået ned i papirafdelingen - først stjerner


Så er der engle

Her lidt af det hele

Her er der lys - papiret jeg har brugt er fra Inger Harding.


Lidt rittersport  til den søde tand

Her er det chokoladeplader, der har fået lidt Inger Harding papir.


 
Det er også blevet til et besøg hos Camilla Plum og hendes julemarked. Vejret var temmelig dårligt, men der var mange spændende ting at se på. Der er noget rigtig hyggeligt ved at besøge julemarkeder. Min datter og jeg skulle også have været hos  Rosendal, men vi mente, at de skulle åbne kl. 10.00, men det viste sig at det "kun" var kl. 12.00. Så vi blev snydt, men vi så da indkørslen.
Jeg vil ønske jer alle en rigtig god uge.