lørdag den 21. juni 2014

Flot aftenhimmel og kort

En gang i mellem får du lavet nogle kort, som du bare er rigtig glad for og lige nu er jeg godt tilfreds med dem, jeg vil vise jer i dag. Jeg skulle bruge et kort til en pige på 3 år og jeg havde lidt svært ved at finde ud af, hvad der skulle være på det og det blev til disse muligheder. Valget blev bamsen med jordbærkurven, men med hendes navn og et tillykke på.
 
På en af de blogs jeg læser - Pia´s Creatieve World - er hun rigtig god til at bruge HELE det mønstrede papir op og det må jeg sige, har inspireret mig til at prøve at gøre det samme. Det næste billede viser at baggrundspapiret er det samme, men alligevel bliver kortet forskelligt. Der er et lille stykke tilbage, men det blive brugt som det første. Jeg er sikker på, at det for mig kunne blive en rigtig god ting at  huske at ikke bare lægge den sidste rest ned til alle resterne.
 

Det er også blevet til et enkelt herrekort. De kan godt være lidt udfordrende for jeg syntes, at det ikke altid er lige let at lave dem.



Noget som kan begejstre mig er en smuk aftenhimmel. Der var en her for et par dage siden og den får I også lige lov til at se. Utroligt at der så sent på aftenen kan være sådan et lys.

´
I dag står den på afslapning. Vores datter og svigersøn flyttede i går, og der er absolut ingen tvivl om, at vi brugte nogle muskler i går, som ikke altid er i brug. Men nu ved vi, at de er der og det er måske også meget godt at vide.
I må alle have en rigtig god weekend.




 

fredag den 13. juni 2014

Tirsdagsscrap med sommerfugle

En af de gode ting ved at læse blogs er, at man bliver inspireret af alle de ideer andre har fået. Når der så også er en forklaring med til det viste, ja så kan man jo ikke andet end at blive endnu mere tilfreds.
Jytte viste på Hobbyboens blog den 05.06, hvordan man kunne pynte sine egne flotte sommerfugle. Da jeg er meget glad for sommerfugle, ja så måtte det være udfordringen til pigerne, der kom i tirsdags. Men for at være lidt på forkant, ja så måtte jeg lige prøve at lave et par stykker selv. Det var rigtig hyggeligt at sidde med. Jeg havde ikke nogle punches som passede, men jeg havde nogle sommerfuglestempler, så det blev dem der blev brugt. Men jeg fandt ud af, at de faktisk er lidt svære at fotografere. Alt efter hvordan du lige ser på dem, er der enten meget eller lidt glimmer på. Men det er ikke sidste gang, at jeg pynter sommerfugle.



Da Lissen og Neel så kom, ja så fik de nogle sommerfugle, gesso, glimmerlim, perler og diamanter samt lidt sølvtråd udlevet. De næste billeder viser, hvor optaget Neel er. Jeg fik desværre ikke fotograferet dem, hun lavede.


 
Selv havde jeg travlt med at lave et lille minialbum. Vores genbo blev gift i lørdags og jeg var ude med fotoapparatet, da hun blev hentet til kirken i den flotteste gamle bil med chauffør i fuld uniform og det hele.

 



Jeg håber, at I alle får en god og måske kreativ weekend.

søndag den 1. juni 2014

Sommerfugle med mere

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg er rigtig glad for sommerfugle. De gør mig virkelig i godt humør og det er også dem, som jeg har på nogle af de kort, som er blevet produceret på det sidste.





Det er også blevet til et par enkelte kort i den lidt mere maskuline stil.


Jeg har også fået lavet et par babykort - der var meget tomt i kassen for den slags. Kortene med elefanten har jeg pyntet både på for- og bagside.


 
Vi skal lige have disse to med


Der er kommet en del nye blonder, mellemværker og flakoner der kan bruges til at lave lidt hjerter, som jeg syntes er spændende at lave.
Det er ikke blevet til så meget kreativt på det sidste, men det kommer nok igen - om ikke andet så en dag det regner.
I må alle have en rigtig god dag.