fredag den 13. juni 2014

Tirsdagsscrap med sommerfugle

En af de gode ting ved at læse blogs er, at man bliver inspireret af alle de ideer andre har fået. Når der så også er en forklaring med til det viste, ja så kan man jo ikke andet end at blive endnu mere tilfreds.
Jytte viste på Hobbyboens blog den 05.06, hvordan man kunne pynte sine egne flotte sommerfugle. Da jeg er meget glad for sommerfugle, ja så måtte det være udfordringen til pigerne, der kom i tirsdags. Men for at være lidt på forkant, ja så måtte jeg lige prøve at lave et par stykker selv. Det var rigtig hyggeligt at sidde med. Jeg havde ikke nogle punches som passede, men jeg havde nogle sommerfuglestempler, så det blev dem der blev brugt. Men jeg fandt ud af, at de faktisk er lidt svære at fotografere. Alt efter hvordan du lige ser på dem, er der enten meget eller lidt glimmer på. Men det er ikke sidste gang, at jeg pynter sommerfugle.



Da Lissen og Neel så kom, ja så fik de nogle sommerfugle, gesso, glimmerlim, perler og diamanter samt lidt sølvtråd udlevet. De næste billeder viser, hvor optaget Neel er. Jeg fik desværre ikke fotograferet dem, hun lavede.


 
Selv havde jeg travlt med at lave et lille minialbum. Vores genbo blev gift i lørdags og jeg var ude med fotoapparatet, da hun blev hentet til kirken i den flotteste gamle bil med chauffør i fuld uniform og det hele.

 



Jeg håber, at I alle får en god og måske kreativ weekend.

3 kommentarer:

  1. De sommerfugle ser vel nok fine ud - og jeg kan jo se, at det kræver koncentration at lave dem...hihi.

    Hvor smukt og romantisk med sådan en brud. Og det er jo ikke hver dag man ser sådan en fin bil - og så med chauffør ! flot.

    SvarSlet
  2. Smukke ting, du har lavet.
    Skønt at vi kan blive inspireret af hinanden.

    SvarSlet