fredag den 26. september 2014

Kort

Så blev det endelig tid til endnu et indlæg.  Forstår nok ikke helt, hvorfor det går så trægt med indlæggene, da det jo ikke tager så lang tid, når man endelig har fået taget sig sammen og fundet de billeder, der er taget af nogle af kortene. Jeg syntes at det er let nok at besøge jeres blogge, men noget sværere at få noget på ens egen.
Det første billede er af et kort, der skulle til en af mine brødre, og da en kop (eller flere) af kaffe lavet med forskellige tilberedningsmåder er populært, ja så måtte det blive motivet denne gang. En af Karinas små metalcharms fra hendes give away fandt lige en plads i hjørnet - en kuvert med et hjerte.

 
Jeg er så heldig at have en fødselsdagskalender, så jeg bliver mindet om, hvem og hvornår der er en dag, der skal huskes. September er den måned, hvor jeg støtter det danske postvæsen mest - helt præcist 14 fødselsdage. Det eneste der ikke står på, er hvis der noget andet end det er er årligt tilbagevendende Det kunne f.eks. være et kobberbryllup, men jeg nåede det i sidste øjeblik. Et af de ældre kort i kassen måtte lige en tur til Roskilde.

 
Jeg fik nogle kort af en veninde, som gerne ville have dem "pyntet". Der var 10 i alt, men jeg har endnu kun nået de 6.

 
Ja et kort til en pigefødselsdag er det også blevet til.


Det næste er noget jeg ikke tidligere har prøvet. Jeg er meget glad for at lave kort og bruge embossingfoldere, men denne gang fandt jeg et par vatpinde frem og så lidt blå og grøn distress ink. Det var spændende at prøve, så det vil jeg da helt sikkert prøve igen.
  

Det sidste kort lavede jeg til vores ældre nabo, som efter rigtig mange år gerne ville på en fisketur. Det kunne have været ham, der sad på stenen - der kom ikke noget på krogen
 
Der er også godt gang i julekortene, men dem får I på et senere tidspunkt.
Forrige tirsdag var vi på besøg hos Dorte i Helsingør og jeg kan godt sige, at der blev produceret noget. Vi var 4 piger, 3 big shots, rigtig mange forskellige dies og punches, så vi fik mange gode ting med hjem hver især. Dejligt at sådan noget kan lade sig gøre.
 Jeg ønsker jer alle en rigtig god weekend, som måske også bliver kreativ

mandag den 8. september 2014

Kort til flere anledninger

For nogen tid siden købte jeg noget mønstret karton beregnet til børnekort, men da jeg ville bruge det, ja så manglede ideerne og det blev liggende. Da jeg så i sidste uge var på OSH´s blog, så jeg et kort, som Annette havde lavet - lige med det papir, som jeg havde. Det var lige den inspiration, som jeg havde brug for og der kom i løbet af de næste to dage en del kort ud af papiret.


Det er også blevet til nogle kort i den mere feminine afdeling. Jeg har haft en blog 15 x 15 med "pariser" mønstre på og den fik jeg da brugt lidt af.


 
Et måske knap så feminint kort lavede jeg til en fødselsdag forleden. Modtageren er meget glad for at køre motorcykel, så det måtte blive dette motiv hun skulle have.
 
 
Min bror har fødselsdag i dag og han skulle også have et rigtig maskulint kort. Det var ikke fordi jeg var bange for, at den ene af mændene skulle falde ud af kortet, men på denne måde kunne jeg bruge noget af den snor, som var med i den give away jeg var så heldig at vinde.
 
 
Det sidste I får denne gang er endnu et billede af en flot aftenhimmel - det er motiver, som jeg aldrig bliver træt af at tage.
 
 
Jeg håber, at I alle får en rigtig god uge.