søndag den 2. oktober 2016

En næsten glemt ting der fik nyt liv

Jeg er nok ikke den eneste, der har haft noget liggende i længere tid, uden at det er blevet brugt. For laaang tid siden blev der til en af vores tirsdagsscrap lavet æsker med forskellige rum i, som kunne fyldes med kort, tags eller hvad man kunne finde på. Lissen havde den liggende men nu kom den pludselig frem i lyset igen. Jeg kunne nu se noget, den kunne bruges til. Der var bare et problem - ikke mere karton end det der var kassen. 2 x 3 forskellige stykker skåret i mål, som kunne komme ned i rummene og 2 stykker, der var lidt større. Jeg måtte ud til JOP hobby og Jane og jeg gennemgik rigtig mange forskellige muligheder, men det lykkedes. Nu kunne der så komme bagsider på, som igen kunne sættes sammen med brads eller et hul og silkebånd. Det store stykke blev til et gavekort til en julekoncert, hvor de  forskellige forslag var sat på hver sit stykke karton. Det må siges, at det blev en rigtig god ide ud af noget, der havde ligget gemt væk længe. I får her lidt billeder af de forskellige ting. Fortsat god søndag