søndag den 12. februar 2017

4 stjerner på Rømø

Ja - lige nu skinner solen fra en skyfri himmel. Der ligger lidt sne og der er nok børn, der er i gang med at lave en snemand. Om de kommer til at se ud, som på et af mine kort, ja det er jo ikke til at vide, men de to snemænd ser i alt fald rigtig glade ud.
Der er også kort til både voksne og børn.
 
 
 
 
 
Når du så ser på mit LO, ja så er det just ikke snevejr, der kendetegner det. Igen har jeg brugt billeder fra vores ferie i Ballum i 2016. Det fik jeg taget rigtig mange, så der  kan blive til adskillige LO´er. Her er mine 4 stjerner på stranden på Rømø
 
 
Jeg vil ønske jer alle en fortsat god søndag.
 

onsdag den 1. februar 2017

Min dejlige familie

Min dejlige familie
Jeg er sikker på, at der ud over mig selv er rigtig mange, der er super glad for deres familie og hvor er det bare en god ting.
Vi er meget begejstret for at holde ferie i det sønderjyske - specielt Ballum og Rømø - og det er også fra den sidste ferie,  at dette billede stammer fra.
Vi er altid flere gange på Rømø og en ting som altid er sikkert, det er, at jeg har mindst 3 poser (til Thea, Thomas og mig selv) i lommen til sten, muslingeskaller og hvad man nu ellers kan finde. Derfor måtte der også en af disse ting med på dette LO.
 
 
 
 
 
Det at have en hel uge sammen med hele ens familie er bare en gave. At have tid til hinanden, samvær, nærhed og hygge - ja så kan man ikke forlange mere.
En anden ting jeg aldrig bliver træt af at tage billeder af, er en aftenhimmel, så I får  lige et af dem også.
 
Næste LO er allerede i gang og også dette vil blive fra samme ferie.
Det varer jo heller ikke så længe, inden det er påske og er der nogen af jer, der har gode ideer til påskepynt, som ikke lige er påskeæg, så vil jeg meget gerne have lidt inspiration.
Tak fordi du kikkede forbi.